Kommunikationspraktikant

Har du interesse for arkitektur, design og kommunikation.
Har du lyst til at arbejde med formidling af velfærdsarkitektur og bæredygtige løsninger med mennesket i centrum?

Vi søger en skarp og selvstændig praktikant til vores kommunikationsafdeling hos RUBOW arkitekter i København.

Om os
Hos RUBOW arkitekter bliver du en del af en større tegnestue med 90 dygtige kollegaer. Du får en varieret og sjov hverdag, hvor dine ideer og dit engagement værdsættes. Vi har en imødekommende virksomhedskultur, en fabelagtig frokostordning og løbende faglige arrangementer på tværs af projekterne.

Du bliver en del af et mindre team hvor vi arbejder med forskellige typer af opgaver inden for PR og marketing, branding, PQ, intern og ekstern kommunikation. Dine opgaver vil spænde vidt, men vil typisk være i form af hjælp til præsentationer, udarbejdelse af tekst og produktion af indhold til sociale medier og vores website, foto bearbejdelse, mindre grafiske- og ad hoc opgaver.

Om dig
Du studerer kommunikation, design eller arkitektur, og har allerede studeret et par år, på f.eks. DMJX, KADK, RUC eller CBS.
Du er detaljeorienteret og brænder for at formidle
Du behersker adobe-pakken
Er engageret og åben

Opholdet varer typisk 6–12 måneder, med start snarest.

Send din ansøgning indeholdende CV og evt. portfolio, til: job@rubowarkitekter.dk
Kontaktperson: Direktør Lars Bo Lindblad.

Vi glæder os til at høre fra dig!