Landskab og Bystrategi søger

Rubow arkitekter søger praktikanter

RUBOW arkitekter søger en dedikeret landskabsarkitektstuderende med start august 2016.

Vi er en stor tegnestue i indre København, der arbejder med projekter i byen indenfor nybyggeri, transformation og renovering med en høj bæredygtig profil. Virksomhedens nye enhed Landskab og Bystrategi arbejder i det faglige felt fra overordnede strategiske greb, der skaber nye fortællinger og fælles retning, til konkrete rumlige og landskabelige projekter.

Vi har travlt med både nye projekteringsopgaver, indbudte konkurrencer og udviklingsopgaver. Det vigtigste er, at du er engageret, opsøgende og har lyst til at indgå i et team om udvikling af opgaver inden for landskabsarkitektur og planlægning.

Det vil være en fordel, at du har taget din bachelor, og er flydende i SketchUp, Adobe
Illustrator og Photoshop samt AutoCad eller Revit.

Send en ansøgning digitalt til: job@rubowarkitekter.dk eller ring på 33 69 11 22 og hør nærmere. Kontaktperson: Stine Poulsen

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gå ind og se mere om hvem vi er på www.rubowarkitekter.dk