Årets bolig er et plejehjem!

TE_RUBOWarkitekter_Årets Byggeri

Lars Hetland, ansvarlig partner på projektet, modtog  i går prisen ved en ceremoni i cafeen på Holmegårdsparken: “Vi er utroligt stolte over at  Holmegårdsparken er blevet kåret til Årets Byggeri, med ’hjemlighed’ som omdrejningspunkt for livets sidste fase”.  Udover det gode samarbejde med bygherre og brugere, udpeger Lars Hetland tre hovedgreb, som i særlig grad er lykkedes i projektet:

  • Åbenhed til lokalområdet
  • Godt indeklima, der bl.a. med en smal rumdybde, skaber gode dagslysforhold
  • De karakterdannende karnapper, som er rammen om boligens hjerterum med plads til, at have minderne fra et langt liv omkring sig og som åbner boligen for panoramakig til omverdenen.

RUBOWarkitekter_Årets Byggeri

Der skal bygges rigtigt meget mere til vore ældre medborgere de kommende år. Byggerier, der gerne må blive lige så sympatiske som plejehjemmet Holmegårdsparken. Det ombyggede plejehjem er både moderne, men stadig i fin harmoni med det omgivende kvarter, og det udgør en tryg og genkendelig ramme for sine beboere, der uden tvivl vil have let ved at kalde stedet for hjem. Og det er et byggeri, der understøtter sine beboeres liv uanset deres varierende behov for pleje, støtte, fællesskab og privathed. -  Uddrag af Dommerkomiteens begrundelse.

Dommerkomiteen bag kåringen var sammensat af Formand Scott Hollingsworth, Lene Espersen, Henrik Garver, Peter Hesdorf, Elly Kjems Hove, Gyrithe Saltorp, Anne Skovbro, Lars Storr-Hansen og Palle Thomsen.

Projektet er udarbejdet i tæt samarbejde med OK Fonden, Einar Kornerup, Opland og Orbicon samt stedets brugere.

Læs meget mere om projektet her på vores hjemmeside og se flere smukke fotos af fotograf Torben Eskerod.

Læs også Bygteks omtale her