Nye Tagboliger

En smuk, klassisk bebyggelse, hvor vi bruger en nødvendig tagudskiftning som løftestang for at øge boligarealet i et særdeles attraktivt byområde, fremtidssikre og opgradere bebyggelsen funktionelt og nænsomt tilføre nye elementer.Afd 1og5 mod gade G 1920x1200

AAB’s afdeling 1 og 5 på Frederiksberg har til huse i en 100 år gammel byejendom, der er klassificeret bevaringsværdig i hhv. klasse 3 og 5. Det nedslidte tag står for at skulle skiftes, og samtidig forbedrer vi driftsøkonomi og klimaregnskab ved at efterisolere ejendommen. Helhedsplanen gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden.

I forbindelse med tagudskiftningen etableres nye taskekviste mod gaden, og der skabes ni nye, store tagboliger med loft til kip og synlige tagkonstruktioner. Nogle af de nye tagboliger får indskudte etager. For at give adgang til de nye tagboliger etableres der elevatorer i ejendommenes eksisterende køkkentrappetårne med adgang til alle boliger, og hovedtrapperne brandsikres. Nye, store ovenlys mod gården giver skønne, velbelyste rum. Spise- og opholdsrum får adgang til tagaltaner. I alle boliger etableres der nye dør-/vinduespartier til nye altaner mod det fælles gårdrum – i stueetage får lejlighederne brede opholdstrin mod gården. I et mindre antal boliger ombygges baderum og køkkener, og der etableres nye badeværelser i en enkelt opgang. I kælderen kommer der nye depotrum til erstatning for de loftsrum, der nedlægges.

AAB 1 5 (3) AAB 1 5 (12) AAB 1 5 (18)

 

Det fælles gårdrum og udearealet mellem bebyggelsen og kirken opgraderes, og der skybrudssikres med etablering af LAR (lokal afledning af regnvand).

AAB 1 5 (1)

År  

2013 - 15

Bygherre  

AAB

Sted  

Frederiksberg

Adresse  

AAB afdeling 1 og 5

Størrelse  

58 boliger, ca. 6.200 m2

Totalrådgiver  

RUBOW arkitekter A/S

Ingeniør  

Grontmij A/S

Landskabsarkitekt  

Lassen Landskab A/S

Status  

Udført

facade1