Dybkjær Kirke

Kirken der ligger tæt ved Silkeborg, udgør sammen med sognegården som RUBOW arkitekter byggede i 1988 – ét samlet firefløjet anlæg disponeret omkring et indre gårdrum.

Dybkaer-Kirke03

Dybkaer-Kirke01

Placeringen i en centerbebyggelse præget af skiftende bebyggelser og omfattende parkeringsanlæg, har gjort det naturligt at lade bygningen åbne sig indadtil. Kirkebygningen fremstår derfor tung og lukket, men markerer sig tydeligt overfor omgivelserne bl.a. med sit markante tårn.

Dybkaer-Kirke07

Dybkaer-Kirke08

Kirkerummet udtrykker sig stort, lyst og sakralt. Bearbejdningen af dagslyset er et væsentligt element i rummets arkitektur, og dagens og årets gang aflæses i rummet som forandringer som vil give kirkegængerne en differentieret oplevelse.

Kirkerummet er forsynet med inventar udført i lyst træ, et alter i granit samt en døbefont i bronze udført af Jette Vohlert.

År  

2005-2010

Bygherre  

Gøgvad menighedsråd

Sted  

Silkeborg

Størrelse  

510 m2

Totalrådgiver  

RUBOW arkitekter

Samarbejdspartner  

Lars Borgen

BG-Dybkaer-Kirke