Kolding HF & VUC

Kolding HF & VUC er en nyopført skole i Design City Kolding. Design City Kolding er en helt ny bydel, hvor grundlaget er bæredygtighed, nye samarbejdsformer og innovation gennem design. Byggeriet fremstår som en dynamisk struktur med varierende taghøjder, og terrasseringer og med levende facader med perforerede facadeplader der tager sit afsæt i en grafisk abstraktion over Kolding HF og VUC’s logo.

KoldingHFogVUC_01

KoldingHFogVUC_05

Etageplanerne er alle varianter af samme formmæssige koncept, der kombinerer en gentagende lokalestruktur med mangfoldighed og oplevelsesmæssig variation. Bygningen indeholder en kombination af undervisningslokaler, administrative afsnit og kontorer, laboratorier og store fælles arealer samt en stor multihal.

KoldingHFogVUC_02

KoldingHFogVUC_04

På alle fire etageplaner er der en høj grad af integration mellem grønne udearealer og det indre undervisningsmiljø. Derved opnåes der både fysisk og visuel mulighed for en flydende overgang de to imellem.

Skolen er organiseret som en by-i-byen, der i interiøret er kendetegnet af samme åbenhed med samspil mellem fællesarealer og semioffentlige zoner, der inviterer til ophold og arbejde i et åbent og synligt miljø. Dvs. at alle gangarealerne effektivt bruges til opholds-, studie- og mødezoner, imens hovedtrappen står som en levende skulptur centralt i bygningen.

År  

2015

Bygherre  

Kolding HF og VUC

Sted  

Kolding

Størrelse  

5.500 m2

Totalrådgiver  

RUM A/S

Arkitekt  

RUM og RUBOW arkitekter

Præmiering  

1. præmie i Arkitektkonkurrence. Præmieret ved arkitekturpris Kolding 2015 & nomineret til årets skolebyggeri

Samarbejdspartner  

RUM og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

BG2-KoldingHFogVUC