Tradition og fornyelse

Tradition og fornyelse

Historie 

Arkitektfirmaet blev dannet i 1985 under navnet Thure Nielsen & Rubow A/S. Efter en række førstepræmier i nationale og internationale konkurrencer har firmaet udviklet sig til en alsidig mellemstor arkitektvirksomhed, som i 2002 overtog Korshagen Arkitekter A/S. I foråret 2008 ændrede virksomheden navn til RUBOW arkitekter.

Stor produktion

RUBOW arkitekter er en rutineret og erfaren virksomhed som i de seneste år har planlagt, projekteret og ført tilsyn med en række større og mindre nybygnings- renoverings- og landskabsbearbejdningsopgaver, med både teknisk og arkitektonisk kompleksitet - både i forbindelse med institutioner og skolebyggeri samt boligbebyggelser og ældreboliger, med omkringliggende friarealer. Opgavemængden er for en stor dels vedkommende udført for offentlige og halvoffentlige bygherrer, og i samarbejde med såvel større som mindre danske rådgivende ingeniør- og entreprenørfirmaer.

Full Service

RUBOW arkitekters generelle målsætning er at skabe en virksomhed, der rummer viden om alle fagets opgavetyper fra byplanlægning til design, fra boliger og skoler til produktionsanlæg og virksomhedsdomiciler, fra nybyggeri til byfornyelse og restaurering af fredede huse.

Vi beskæftiger os med rådgivning inden for arkitektur i bred forstand og tilbyder bistand på en række tilknyttede specialområder, spændende fra bygherrerådgivning, programmering, funktionsanalyse, planlægning, projektering og renovering til tids-, økonomi- og kvalitetsstyring af byggesager via byggeledelse og fagtilsyn.

Kapacitet / kompetence 

Virksomheden har gennemsnitlig de sidste 3 år beskæftiget ca. 28 medarbejdere. Virksomheden råder over medarbejdere med stor erfaring i bebyggelsesplanlægning, bygningsplanlægning og projektering, bygherrerådgivning og byggestyring. Firmaet beskæftiger p.t. 26 medarbejdere, heraf 16 arkitekter, 5 bygningskonstruktører,  3 arkitektstuderende og 2 administrative medarbejdere.

Miljø- og energipolitik

Vi er stolte over at RUBOW arkitekter er  DS/EN ISO 14001 certificeret i miljøledelse. Dette betyder at miljø- og energispørgsmål allerede fra den tidlige forslagsfase indgår som en selvfølgelig og integreret del af projekteringen og gør os i stand til at inddrage den specialiserede og teoretiske viden i det daglige arbejde med de konkrete projekter

Kvalitetsstyring 

Der lægges stor vægt på kvalitetssikringsindsatsen der gennemføres på grundlag af firmaets kvalitetshåndbøger, der opfylder kravene i Erhvervs- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 2004.