Miljø og energi
Lavenergibyggeri
Energi- og miljørigtigt byggeri ligger centralt indenfor vores kompetenceområde. Vi har mange referencer og praktiske erfaringer med projektering af flere lavenergibyggerier og er rutinerede i energioptimerende koncepter, bl.a. gennem samarbejdet omkring Soltag projektet. Soltag projektet har modtaget flere priser for sit udviklingsarbejde og bl.a. er blevet udvalgt som vinder af den internationale og prestigefyldte ”Energy Globe Award” i kategorien bedste danske projekt samt modtaget ”Den danske Energisparepris 2005” på erhvervsområdet.
se www.soltag.net .
RUBOW Arkitekters har gennem mere end 20 års arbejde med emnet
”miljørigtige huse” oparbejdet en stor erfaring med de faktorer der har
særlig betydning for indeklimaet/arbejdsmiljøet, det drejer sig især om
akustiske forhold, luftkvalitet og gode dagslysforhold. Dette viser sig
bl.a. i tegnestuens konsekvente anvendelse af solskorstene/naturlig
ventilation i mange former for byggeri.
Desuden har vi i mange af vores byggerier anvendt solceller, også som en
inspiration og anskueliggørelse for byggeriets brugere til at tænke i, og blive undervist i, alternative energiformer.
RUBOW arkitekter er DS/EN ISO 14001 certificeret i miljøledelse
RUBOW arkitekter er DS/EN ISO 14001 certificeret i miljøledelse. Vi ser det som en bekræftelse på vort mangeårige engagement indenfor dette område, hvor vi som følge heraf kan tilbyde vore bygherrer, at de også bogstaveligt talt kan få et certifikat på deres projekts miljørigtighed.
Arkitektfirmaets brede arbejdsfelt har muliggjort opbygningen af alsidig viden om miljøprojektering hos ledelse og medarbejdere. Det er vor opfattelse, at både den specialiserede miljømæssige viden og miljørespekterende disciplin i det daglige arbejde "ved tegnebordet" er væsentlig
Desuden indgår vores effektive kvalitetsstyringssystem, som et vigtigt og dagligt redskab i projekteringen.
Miljøledelsessystem
Tegnestuens mangeårige erfaring (ca. 20 år) indenfor emnet ”miljørigtige huse” førte til, at vi i oktober 2001 – som den første arkitekttegnestue i Danmark – gennemgik en certificering under betegnelsen DS/EN ISO 14001. Dette forpligter tegnestuen til, gennem den årlige audit med en repræsentant fra Dansk Standard, at dokumentere at vi har forelagt vore bygherrer mulighederne for forskellige miljømæssige tiltag.
Certificeringen betød, at vi, fra at arbejde med emnet fra sag til sag, har sat miljøledelsen i system og anvender denne på alle vore sager. Vi har altså sat den miljørigtige projektering øverst på dagsordenen, så den indgår som en selvfølgelig og integreret del af projekteringen, allerede fra den tidlige forslagsfase.
Kort fortalt handler vores miljøledelsessystem om, i samråd med bygherren, at forsøge at få gennemført så mange miljøtiltag som muligt i enhver byggesag. Vores miljøledelsessystem indebærer at vi løbende i alle byggesagens faser, fremlægger en række relevante miljøforslag for bygherren, der således vil få muligheden for at lave en række til- og fravalg vedrørende miljøet.
Til at styre processen igennem alle projekteringens faser har vi anskaffet EDB-programmet ABC-planner, et program der udbydes af Bygnet; udviklet netop for at sætte focus på miljøspørgsmål i byggeri og anlæg. Programmet giver os via internettet mulighed for at projektere hver enkelt byggeprojekt miljøvenligt fra start til slut, forenkle processen, skabe overblik og sætte værdi på miljøet i byggesagerne.
Hermed har vi samlet alt hvad vi skal bruge til en miljørigtig projektering i ét værktøj, med mulighed for at håndtere og systematisere de store mængder viden og data, som et projekt rummer.
Et typisk forløb i en miljørigtig projektering kan opdeles i 4 faser
- Hvad er problemet? Kortlægning af miljøpåvirkninger.
- Hvilke problemer vil vi løse i det givne projekt? Prioritering af miljøindsatsen
- Hvor godt vil vi løse problemet? Definition af miljømål
- Hvordan vil vi løse problemet?
Indarbejdelse af virkemidler De valg vi træffer, i samarbejde med bygherren, indenfor de 4 faser, samles automatisk i projektets ”Miljøplan”, der gennem hele projekteringsforløbet dokumenterer det miljøfaglige arbejde. Forløbet foregår i et tæt samarbejde mellem de involverede rådgivere.



