Vi er helt fremme i det digitale byggeri
Vi har med succes indført 3D projektering ved gennemførelse af en række pilotprojekter i løbet af 2007, og i løbet af 2008 er flere nye projekter fra start 3D projekteret. Autodesk Revit Architecture er blevet anvendt i alle projektfaser, fra skitsering til hovedprojekt. Fra 2009 bliver alle nye projekter på tegnestuen udarbejdet i Revit.
Blandt fordelene ved 3D projektering skal fremhæves det overblik som opnås meget tidligt i processen. Fra første streg kan Rubow arkitekters medarbejdere, sagsarkitekter, bygherre og samarbejdspartnere danne sig et billede af alt, fra den overordnede bygningsform, til de enkelte bygningsdele. Samtidig kan beskrivelser implementeres fra et meget tidligt tidspunkt.
3D projekteringen har udover et øget overblik, givet en glidende overgang imellem projektfaser, automatisk generering af tegninger og 3D visualiseringer. Dette medfører tidsbesparelser og rationaliseringsgevinster, som frigør de nødvendige ressourcer til at sikre den arkitektoniske kvalitet hos Rubow Arkitekter.
3D modellen udveksles med projektets øvrige rådgivere, således at der i hele forløbet er en digital bygningsmodel, hvor konstruktioner og tekniske installationer hele tiden bliver kontrolleret for kollisioner. Derved sikres en løbende og effektiv kvalitetskontrol.
Den færdige 3D model udleveres til bygherren, således at denne kan danne grundlag for bygningens efterfølgende drift og vedligeholdelses program.
Rubow Arkitekters IT værktøjer:
- Revit og Sketchup anvendes til skitsering
- Revit anvendes til projektering (suppleret af AutoCad hvor samarbejdet måtte kræve det)
- VIZ anvendes til avanceret visualisering
- Adobe CS3 Suite anvendes til grafisk opsætning, billedbehandling og publikation.
- MS Office anvendes til korrespondance, regneark og database.
- MS Project anvendes til projekt- og byggesagsstyring.
- BSA - ByggeSagsAdministration - anvendes til intern sags- og ressourceplanlægning.
En væsentlig del af firmaets kvalitetssikring er baseret på løbende anskaffelse og brug af det bedst egnede materiel og tekniske udstyr.
Vi har mange års erfaring med EDB- og CAD-udstyr, og projekter gennemføres konsekvent på et EDB-mæssigt niveau - i overensstemmelse med „de 10 bygherrekrav”, samt krav med hensyn til datasikkerhed og dataudveksling. Elektronisk fakturering, digitale tegningsformater og -udveksling er allerede indarbejdede arbejdsdicipliner. Tegnestuens beskrivelser udarbejdes iht. BIPS standarder. Vi lever op til kravene i det digitale byggeri, og håndterer alle gængse formater. Vi råder over den fornødne erfaring i elektronisk udbud, såvel på basis af CD-rom som via Byggeweb over internettet. Vore fil- og mail servere er Unixbaserede servere med effektiv virusbeskyttelse. Operativsystem Windows XP.
.
