Himmelev Gl. Præstegård

Den selvejende institution Himmelev Gl. Præstegård i Roskilde opfører 56 plejeboliger og 26 seniorboliger, som en etapedelt ny opførelse af det eksisterende plejecenter.

Projektet er bygget op som en landsby, der tager afsæt i tanken om landsbysamfundet. Der er særligt fokus på kvalitet og ejerskab til det enkelte ‘hus’.Landsbyen har en dynamisk struktur der er karakteriseret ved varierede rumforløb, intime pladser, grønne stræder, visuelle markeringer af de enkelte boliger samt det store samlende torv. Udlægningen sikrer både en høj grad af tilgængelighed, gode afgrænsede haverum, og optimale daglysforhold til den enkelte bolig og tilhørende private terrasse. Der er samtidig lagt vægt på en optimal medarbejderlogistik med korte afstande og stor overskuelighed. Projektet har desuden et særligt fokus på belysning og indretning der tilvejebringer optimale forhold for den ‘selvhjulpne’ beboer, udover et højt niveau af service og wellness. Plejeboligens plandisponering er nytænkende. Med en smal husdybde sikres gode daglysforhold. Fremskudte karnapper bidrager til den menneskelige skala og orienterer stuen mod flere verdenshjørner og den enkelte bolig har varierende rumlighed indenfor sine zoner. Temaet om huset og hjemmet har været ledetråden for alle valgte løsninger, både i bebyggelsens ydre og indre, - i form, materiale og indretningsforslag.

84 nye tidsvarende boliger til ældre i plejeboligbebyggelse i Roskilde Kommune.

År: 2010-2015
Sted: Himmelev, Roskilde
Omfang: 6.545 m²
Bygherre: DSI Himmelev Gl. Præstegård
Totalrådgiver: RUBOW arkitekter A/S
Ingeniør: Balslev Rådgivende Ingeniører A/S
Landskabsarkitekt: OPLAND landskabsarkitekter
Entrepriseform: Hovedentreprise