Fremtidens plejebolig

I denne uge har Partner Lars Hetland og Arkitekt og Sygeplejerske Charlotte Rahr Mortensen fra RUBOW arkitekter holdt oplæg for både Alzheimer foreningen og Bygherreforeningen om fremtidens bolig for mennesker med demens.

De gav deres bud på hvordan arkitekturen og brug af arkitektoniske hjælpemidler såsom dagslys, organisering og orientering, farve- og materialevalg kan anvendes til at skabe ikke kun en plejebolig men et hjem.

De fysiske rammer skal være med til at skabe tryghed og genkendelighed – og dermed understøtte, at mennesket med demens fortsat kan leve et aktivt og meningsfuldt hverdagsliv.

RUBOW arkitekters viden og seneste forskning og erfaringer integreres i alle vores projekter, på Generationernes Frederiksberg og Sankt Joseph og senest på et helt nyt ældrecenter i Brøndby Kommune, hvor vi designer landskab og boliger med fokus på mennesker med demens.