Fra skitser til færdigt hus
Det Grønlandske Hus og Aarhus Kommune er bygherrer for ombygning og opførelse af den nye Kultursal. Hele projektet er bl.a. blevet muligt pga. en rundhåndet donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Det Grønlandske Hus ønskede sig en markant og dragende kultursal, der skulle vække nysgerrigheden hos nye gæster og synliggøre og markedsføre grønlandsk kultur i Aarhus. Et naturligt stop ud af byen, på vejen ud i naturen for lokale aarhusianere, turister og andre besøgende.
Nu står huset færdigt –
”Vi er meget stolte af kultursalen, og fantastisk glade for den nye bygning som vi glæder os til at tage i brug” udtaler Benigne Fleischer, Konstitueret direktør i Det Grønlandske Hus i Aarhus.
Huset er inspireret af sindbilledet på et grønlandsk hus. Et knapt og skarptskåret træhus med saddeltag. Den rene og præcise form respekterer stedets arkitektur samtidig med at proportioner og materialevalg står i kontrast til denne.
Det Grønlandske Hus indeholder en butik med madvarer og kunsthåndværk fra Grønland, og bliver desuden brugt af grønlandske virksomheder og organisationer til arrangementer i årets løb, foredrag, møder, udstillinger osv.
Projektet er lavet i samarbejde med Tækker Rådgivende Ingeniører, Wainø og Frandsen Landskabsarkitekter.
Se hele projektet her.