Vi er stolte over at Christianshavns Skole er blevet valgt som en af de fem nominerede til Årets Skolebyggeri 2020.
I juryens vurdering lyder det bl.a. ”Christianshavns Skole har gennemgået en overbevisende transformation, hvor der både er vist en stor forståelse for kontekstens historie samt indlevelse, ønske og evne til at skabe en skole tilpasset elevernes alder og fagenes potentialer. Der er både arbejdet med en sammenbindende helhed gennem de forskellige uderum samt forskellige detaljeringsniveauer i de varierende indemiljøer. Særligt overbevisende er styrkelsen af faglokalerne, der virker som en stærk bevægelse mod en ny skolekultur.”
I den udbyggede skole møder man bydelens mange historiske lag som inspiration i både nye og ombyggede bygninger, uderum og læringsflader. Skolen er blevet et rigt katalog af stedspecifikke muligheder og fortællinger som et alternativ til det at bygge en helt ny skole.
Projektet er udviklet for Københavns Kommune i tæt samarbejde med brugere og byggeudvalg. Teamet består af RUBOW arkitekter, RUBOW landskab & bystrategi og Wissenberg, det er udført i samarbejde med Friis Andersen og Elindco. Fotos er taget af Laura Stamer.
Læs mere om projektet her.
Årets Skolebyggeri uddeles af Nohrcon.
Du kan stemme om vinderen her.
Hvis I ønsker yderligere info, kan I kontakte:
Susanne Hansen
Partner, kreativ direktør, arkitekt maa
+45 3369 1194
sus@rubowarkitekter.dk