Skt. Joseph præmieret

Vi er utrolig stolte og glade over at Klostergårdens plejehjem og Seniorbofællesskabet Skt. Joseph er blevet præmieret til Københavns Kommunes Bygningspræmiering 2020 – som anerkendelse for smukt gennemført byggeri i København.

Foto: Niels Nygaard

Projektet er realiseret i 2020 for Bo-vita, i samarbejde med Enemærke Petersen A/S og Sweco.

Begrundelsen for præmieringen fra bedømmelsesudvalget lyder:
Klostergårdens plejehjem og Seniorbofællesskabet Sankt Joseph er valgt, fordi det er en nyskabende boligtypologi, der blander et offentligt kulturhus, et plejehjem og et seniorbofællesskab.

Det lokale samlingssted i den tidligere kirke bidrager positivt til kvarteret, og skaber en sammenhæng mellem ældre og moderne arkitektur samt kompleksets mange beboere.

I omdannelsen af Sankt Joseph kloster er man kommet langt med be-grænsede rammevilkår. Omdannelsen rummer en fin fortolkning af hoved-linjerne i de oprindelige bygninger. Ved at have undgået at lejlighedsskel er bærende, er der taget et bæredygtigt hensyn til, at byggeriet kan ændres igen i fremtiden.”

Læs mere om projektet her.

Jan Hyttel, Organisationsformand Bo-vita med Lars Hetland, Direktør RUBOW arkitekter