Kunst heler menneskekroppen

For tiden kan de fleste nok mærke hvor meget kunst og kulturliv, eller mangel på samme, betyder for vores velbefindende.

På Gigthospitalet i Sønderborg har RUBOW arkitekter samarbejdet med kunstner Nicolai Howalt, som har udført det bygningsintegrerede værk ”Light Break”.

Howalts værk arbejder sammen med Gigthospitalets helende arkitektur og landskaber, hvor det taktile og udfordrende skaber inkluderende rum i sammenhæng med det sanselige og naturprægede.

I værket undersøger og visualiserer Howalt synlige og usynlige områder af lysspektret og kraften i den livgivende såvel som den destruktive stråling fra sollys. Ved at gøre brug af gamle medicinske farvede filtre og linser samt moderne farvefiltre, absorberes udvalgte områder af solens lys. Lyset passerer gennem linser af bjergkrystal og afbilledes på lysfølsomt papir. Et råt aftryk af solen og lyset.

Det er samspil der er mellem arkitekturen og kunsten når det er bedst. Rum til hele mennesker – til heling.

RUBOW arkitekter er totalrådgiver på projektet, som er udført i samarbejde med LINK arkitektur, Collaboration, Hundsbæk og Henriksen, Teknologisk Institut, Bassin Teknologi og Gade & Mortensen for Gigtforeningen.

Du kan se flere af Howalts værker HER.