★ ★ ★ ★ ★ ☆
“Når vi kan bygge sådan til samfundets allermest marginaliserede, er vi et meget rigt samfund.”
Sådan skriver Holger Dahl, arkitekturredaktør hos Berlingske, der har besøgt Ny Retspsykiatri Sct. Hans, som RUBOW arkitekter har tegnet i tæt samarbejde med KHR, Oluf Jørgensen og Opland.
Den nye retspsykiatri på Sct. Hans Hospital i Roskilde er tegnet ud fra evidensbaseret viden om at arkitektur og natur kan helbrede. Derfor er bebyggelsen udformet, så den hverken signalerer afstraffelse eller indespærring, men snarere ro, værdighed, styrkelse og genopbygning.
“Projektet udnytter fornemt den skrånende grund ned mod Roskilde Fjord og knytter sig stilfærdigt og elegant til det gamle hospitals aksiale struktur.”
I den nye, lave bebyggelse er der ikke behov for indhegning, for bebyggelsen lukker sig omkring sin indre parklignende have og danner således sit eget værn. Men fordi haven falder 8 meter i terrasser ned over en skrænt, kan man se langt ud i horisonten. Langt ud over den bygning, der for en tid skal sætte rammen for hverdagens liv og mening.
“Alt i alt er det et meget velformet og nærmest behageligt projekt KHR Architecture, RUBOW arkitekter og Opland har skabt her ved Roskilde Fjord. Det gør ikke meget væsen af sig, når man går langs de gule mure, men det skal det netop ikke.”
“Ærlighed er en dyd, også i arkitekturen, og en sådan arkitektonisk ærlighed gennemsyrer hele hospitalet”
Se mere om projektet her
Læs artiklen her