Arkitekt praktikanter

Brænder du for arkitektur og bæredygtige løsninger med mennesket i centrum?

Vi søger praktikanter til start i efteråret 2018 til vores tegnestuer i København og Aarhus.

Hos RUBOW arkitekter bliver du en del af en større tegnestue med 80 dygtige kollegaer og et erfarent team bestående af både arkitekter, landskabsarkitekter og bygningskonstruktører. Vi vil ruste dig med en bred forståelse af arkitektfaget med opgaver inden for boliger og undervisnings-, sundheds- og plejesektoren.

Du får en varieret og sjov hverdag, hvor dine ideer og dit engagement værdsættes. Vi har en imødekommende virksomhedskultur, en fabelagtig frokostordning og løbende faglige arrangementer på tværs af projekterne, der sikrer at du står stærkere i dit videre karriereforløb.

Om dig:
• Du er ved at uddanne dig til arkitekt, landskabsarkitekt eller Cand. Polyt. Arch. og har afsluttet din bachelor
• Du har god kendskab til Adobepakken, AutoCAD, Revit og gerne 3D programmer
• Du er dedikeret og nysgerrig på de kreative processer
• Engageret, åben og nysgerrig

Praktikopholdet varer typisk 6 til 12 måneder.

Send din ansøgning indeholdende CV og portfolio digitalt (max 9MB) til: job@rubowarkitekter.dk

Kontaktperson: Direktør Lars Bo Lindblad.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Pratikanter_arkitektur_web2