I går eftermiddags blev den 3 mia. kr. store strategiske partnerskabsaftale underskrevet mellem Boligselskabet fsb og partnerskabet HJEM.
HJEM består af NCC, RUBOW arkitekter, COWI og Smith Innovation. Inden længe flytter HJEMs ledelse og medarbejdere ind hos fsb, hvor vi sammen blandt andet skal arbejde for bedre og billigere boliger til fsbs beboere.
”Vi glæder os til at vi i HJEM kan arbejde tættere sammen på tværs af fag og faser og dermed løfte højere i flok. Målet er at kunne bidrage med gode eksempler til den almene fortælling om fællesskaber, smuk arkitektur, gode billige boliger samt en bæredygtig samfundsmodel.” siger almensektorchef og associeret partner, RUBOW arkitekter, Britt Nemmøe.