Børnehuset Paletten indretning og skiltning


Nyt og gammelt forenes med flotte farver og robuste materialer
Vi har været så heldige at få lov at følge Blaagaard Børnehus helt til dørs og indrette rum til både vuggestue og børnehave (nu Børnehuset Paletten).

De fælles ambitioner indenfor bæredygtighed og genbrug og visionerne gennem arkitektprojektet, tog vi med videre i indretningen af det nye svanemærkede hus. Vi ønskede at benytte så mange møbler som muligt fra Gladsaxe Kommunes genbrugslager og gik derfor på opdagelse på kommunens store lager.

De renoverede møbler, nylakerede i markante klare farver, giver et fint samspil til de nye møbler og spiller direkte ind i bygningens historie, hvor fortid og nutid mødes i en smuk fortælling.

Der stilles høje krav til materialer og holdbarhed i institutioner, og vi har derfor lagt meget energi og vægt på at udvikle en smuk farve og materialepallette, der lever op til alle disse. Resultatet er blevet et fint mix af faste integrerede inventarløsninger, genbrugsmøbler og nye moderne møbler i smukke farver, der matcher husets arkitektur og materialer.

Fast inventar
Indretning
Genbrug / upcycling
Skiltning
Grafik på glas


År  

2021

Bygherre  

Gladsaxe Kommune

Fotograf/Visualisering  

Laura Stamer / RUBOW arkitekter