Eksisterende sygehusbygning er transformeret til et professionelt og moderne behandlingsmiljø, med udgangspunkt i det enkelte menneske.
Terapibassinet er orienteret panoramisk mod udsigten til Alssund fjorden og bades i dagslys. Vægge og lofter er beklædt med trælister i et akustisk system, som understøtter en rolig og stemningsfuld oplevelse i bassinet både dag og aften.
Indretning med helende arkitektur
Vores tilgang til og prioritering af opgaven har taget udgangspunkt i kendt evidens for helende arkitektur. Brugerne guides af en tydelig og præcis materiale holdning, hvor brugen af farver, materialer, lys og kunst tilsammen understøtter principper for universelt design og tilgængelighed for alle patienttyper.
Rummet er dimensioneret til at kunne indeholde et separat spa bad med ultrarød sauna. Området er indrettet alternativt som en lille japansk have med siddekant. Selve bassinet måler 12 x 6 m. og udføres med varierende vanddybde, så alle kan finde den position hvor opdriften på kroppen er optimal.