Hvinningdal Kirke knejser på en bakketop i et smukt kuperet landskab i udkanten af Silkeborg.
RUBOW arkitekter har tegnet en kirke, der i arkitektur og orientering sikrer, at sammenhænge til den omkringliggende natur er tænkt helt ind i de nære opholdsarealer og kirkerum. Både i form af stiforbindelser og visuelle sammenhænge til det omgivende landskab.
Kirkens arkitektur er en markant kontrast til det bløde landskab. Tre kubiske bygningskroppe markerer sig i landskabet, og vil på afstand fremstå som en karakteristisk skulpturel kirke på bakketoppen, særligt markeret af klokketårnet. Hensigten er, at gengive en moderne version af den klassiske fritliggende landsbykirke.
Kirkepladsen og kirkerummet
De tre bygningskroppe samler sig omkring kirkepladsen, der ligger i læ for vinden og vil fungere som ankomst-, samlings- og afskedssted. Arkitekturen skaleres ned i mødet med mennesket og lander i en nænsom og uformel landskabelig bearbejdning, der leder på vej og stimulerer sanserne over hele året. Kirkepladsen glider gennem facaden ind i foyeren og opleves som et sammenhængende rum på tværs af ude og inde.
Arkitekturen er formidlet i en enkel form- og materialepalette, som gør det nemt at aflæse funktioner og rum. Udvendigt er valgt en lys blødstrøgen tegl som primært materiale. Det ensartede murværk understreger på afstand arkitekturens skulpturelle ambition. I det nære opleves teglens nuancer og omfavner kirkerummet i en mere detaljeret og sanselig oplevelse.
Lyset giver karakter ude og inde
Dybe vinduesnicher skærer sig ind i store flader af murværk, i varierende mønster og takt. Udenfor gør facadens nicher og indhak, at oplevelsen af volumenerne varierer når man bevæger sig omkring kirken. Dagslysets vandring over facaden hen over døgnet, vil yderligere fremhæve facadens skyggevirkninger og skabe en levende arkitektur, der går i dialog med temperamentet i dagens vejrudsigt.
Kirkerummet er, som mennesket, altid i forandring og består af mange nuancer og lag. Teglvæggenes stoflighed understreges og forstærkes af strejflyset fra vinduerne. Vinduerne er nøje placeret i kirkerummets solide mure, så lysets nuancer hen over dagen og året, ornamenterer kirkerummet med varierende farve og stemning. De dybe vinduesnicher filtrerer lyset og kaster lyspletter på gulv og vægge. Nicherne er formgivet og placeret, så altervæggen tilføres dagslys fra flere retninger og derved fremhæves ved at fremstå mere lys end det øvrige kirkerum.
