Byudviklingsstrategi
RUBOW arkitekter har i et konkurrenceforslag skitseret en byudviklingsstrategi for udviklingen af området kaldet Stenlængeområdet nær Næstved for Næstved Kommune.
Grøn og aktiv bydel
Bydelen skal udvikles til en moderne bydel der kobles på Næstved Center Nord og tilbyder et bredt spekter af muligheder for udfoldelse af et sundt og aktivt liv. En ny grøn bydel med et arenaområde som omdrejningspunkt for sport- og idrætsfaciliteter – både for bydelens egne beboere og for besøgende fra oplandet. ‘Sportsramblaen’ er hovedattraktionen, som et centrum og samlingspunkt i arenaområdet.